Du er her: Forsiden >> Squaredance

Om Modern Square Dance:

Som i de franske kvadriller (til f. eks. Lanciers) stiller man op i en square med 4 par, 2 og 2 personer over for hinanden. Dansen har da også sine rødder i det gamle Europa, hvorfra emigranterne bragte den med i en folkedansagtig stil til Amerika. Modern Square Dance har vundet stor udbredelse i Danmark gennem de sidste 25 år.

I forhold til traditionel squaredance har man udviklet modern square dance, så der er flere variationer i dansefigurerne ("calls"), ledet af en instruktør ("caller"), som fortæller danserne, hvad de skal foretage sig. Det véd de altså ikke før callet kommer, men de har lært de forskellige calls på forhånd. Der undervises på dansk, men callene har engelske navne, hvorfor lidt kendskab til engelsk er en fordel.

Der danses til samme calls overalt i Danmark såvel som i resten af Skandinavien, i Europa og USA - ja, selv i Japan - så man kan tage ud at danse hvor som helst blandt verdens ca. 6 millioner moderne squaredansere; man vil altid få en hjertelig velkomst. Der danses ikke blot til amerikansk country- og westernmusik, men også til nyere rytmemusik, jazz, bossa-nova, pop, rock, reggae o.l.

Spørgsmål?
- Kontakt os på tlf. 7595 4458 eller e-mail: sydjysk@daasdc.dk


Modern Square Dance er:

Modern Square Dance er organiseret i klubber over hele landet. Disse klubber er igen samlet i et landsforbund kaldet DAASDC (Danish Association of American Square Dance Clubs).

Modern Square Dance er opdelt i niveauer, således at man efter meget kort tid vil kunne deltage i større dansearrangementer. Der afholdes arrangementer næsten hver weekend inden for en afstand af 100 km. Disse arrangementer foregår i de enkelte klubber landet over, hvor du har mulighed for at træffe en masse nye dansere!

Modern Square Dance udøves af alle aldersklasser.
Man kan deltage som enlig, par eller familie.





Her en anden form for beskrivelse af Modern Square Dance, som måske også er relativt præcis:

Definition af en squaredancer:

(Hvis beskrivelsen stemmer, skal du ikke være bekymret. Skønt praktisk taget helt uhelbredelig er denne sygdom ikke farlig - og de fleste squaredansere vil gerne smitte andre omkring sig!)


MODERN WESTERN SQUARE DANCE:

Den eneste danseform hvor du aldrig
danser det samme 2 gange,
og instruktøren hele tiden finder på noget
nyt og overraskende!

Spørgsmål?
- Kontakt os på tlf. 7595 4458 eller e-mail: sydjysk@daasdc.dk



Danske klubber:

Modern square dance er danset i Danmark igennem mange år, men især omkring 1987/88 kom der for alvor system i tingene. I dag er der klubber over det meste af landet - lige fra Frederikshavn til Bornholm - med ialt tæt ved 3.000 medlemmer.

Sæsonen med undervisning strækker sig fra sidst i august/først i september til sidst i april/først i maj, hvor danserne gennemgår alle calls i et program. Et begynderhold starter i de fleste klubber normalt med nogle gratis prøveaftener, hvorfor man uden udgift kan finde ud af, om det er noget, man man kunne komme til at brænde for! Prisen for deltagelse svinger noget fra klub til klub, men er ret lav i forhold til de fleste andre sportsgrene, da vi kun skal betale for instruktør og evt. lokaler.

De fleste klubber afholder hvert år fællesdanse, som varer fra 3 timer til en hel weekend. Det er også rørende billigt at deltage, men prisen varierer selvfølgelig en del, afhængig af om det er et kort arrangement med klubben egne callere eller en hel weekend med professionelle/udenlandske callere.

Søger du en fritidsinteresse, som du selv - eller hele familien - kan være med i og har råd til, er Modern Square Dance lige sagen, med masser af mulighed for god motion sammen med deltagere i godt humør - det er venskab sat til musik!

Se mere om square dance på www.square-dance.dk



Gå ikke mere glip af denne mulighed for at
unde dig mindst én sjov aften om ugen.
Kontakt klubben!

Ring til formanden på tlf. 7595 4458
eller send os en e-mail: sydjysk@daasdc.dk
- og du vil hurtigt få svar!



Square Dance nyheder fra den store (Google)verden:






Sydjysk Square Dance Kolding
Formand: Bent Bisgaard - Pjedsted Kirkevej 8 - 7000 Fredericia
Telefon: 7595 4458 - email: sydjysk@daasdc.dk